Fra Højrup til Hollywood

Et litterært eventyr: Lokalhistorie bliver til globalhistorie.

Vejen til helvede og til at sejre over mørkets onde magter starter i en lille kirke i Midtsønderjylland – ved Højrup Kirkes alter.

Det er det lokalhistoriske ophav.

Vejen fører til et klædeskab i England, igennem det, ind i et fortryllet rige – Narnia –, og videre til Hollywood.

Ingen vidste det. Ingen kendte vejen. Indtil alt forandrede sig.

I hundrede år og længere værner Højrup sogns indbyggere trofast om kirkens altertavle. Dens gyldne indskrift: "Lader eder forlige med Gud".

Alt starter i Højrup Kirke

Mange sognepræster, provster, biskopper står foran tavlen. De siger bønner. De læser bibeltekster. De giver nadver.

De opdager intet.

En kirkegænger – Henrik Kafton – føler sig stærkt tiltrukket af kirkens allerhelligste. Fascineret stiller han sig igen og igen foran alteret og studerer det. Hans fantasi går i gang. Han ser en uhyggelig, skrækkelig, afskyelig afbildning af helvedet og djævelske ting. De befinder sig på den nederste del af billedet. Denne del er præsten altid i øjenhøjde med, når han eller hun er vendt mod alteret for at bede.

I 150 år er det gået, som Sherlock Holmes siger til dr Watson: "You see, but you don't observe!" Alle ser. Ingen opdager. Man ser blot et uvigtigt billede, gammelt, mørkt, uden detaljer.

Anderledes Henrik Kafton.

I løbet af 20, 30 år opdager han mærkelige ting, som han siger: "Nogen gange ser jeg en biskop. Tænk! En biskop! I helvede! Hvorfor viser vores kirke, at biskoppen hentes af djævlen? Hvorfor havner biskoppen i helvede? Hvad betyder det? Er det en profeti? Et tegn? Skal det ske i fremtiden?"

Hans ord er begyndelsen på en opdagelse i Højrup sogn. I samarbejde med stedets lokalhistoriske forening stiller kirkens sognepræst Anne Marie Nande og Eberhard Kraft spørgsmålet: "Er det tænkeligt, at andre end Henrik Kafton er blevet præget af alterbilledets afbildning af helvede – måske uden at ane sammenhængen?"

Ja, tænkeligt er meget. Men hvem kunne det i så fald være? Hos Henrik Kafton passer alt. Han er forhenværende kirketjener og graver. Hver dag havde han med dødsriget og det "underjordiske" at gøre. Desuden er han troende. Igennem en menneskealder sørger han for, at alteret er i orden. Det forklarer, hvorfor han ser mere.

Kunne det være, at også en anden er blevet påvirket af det uhyggelige billede? En anden, der lige som kirketjeneren var nødt til at kigge ofte og længe på billedet og forbinde det med religiøse tankegange? For eksempel en bestemt præst?

Så snart spørgsmålet er stillet, banker svaret på! Det peger på Valdemar Thisted. For 150 år siden er Valdemar Thisted præst i Højrup Kirke. Han sætter sig hen og skriver en dansk bestseller. I Højrup Kirke finder Anne Marie Nande Kraft og Eberhard Kraft nu ud af, at bestselleren virker så fascinerende uhyggeligt for Thisteds samtidige, at nogle mener, det kun kan være Hans Christian Andersen, der er i stand til at skrive så fantastisk.

En enestående ære for Højrup Kirke og dens digterpræst Valdemar Thisted!

Valdemar Thisted, Anne Marie Nande Kraft

Højrup Kirkes præst Valdemar Thisted, Anne Marie Nande Kraft's forgænger, skrev bestselleren "Breve fra Helvede"

Bogens titel er "Breve fra Helvede".

Bestsellerpræsten skjuler sig bag et pseudonym. Hele bogen handler om helvede. Hovedfiguren ser mørkets rige med sine egne øjne.

Det begynder at gå op for Anne Marie Nande og Eberhard Kraft, at der en sammenhæng mellem "Breve fra Helvede" og Højrup Kirkes alterbillede. Når billedet formår at fascinere en opmærksom graver, kirketjener og senere kirkegænger som Henrik Kafton, hvorfor så ikke en præst som Valdemar Thisted?

Det ville være en lokalhistorisk sensation for Højrup sogn og en litterærhistorisk nyhed for den danske kultur at høre, at der findes en hel bog om alterbilledets magi, skrevet af Anne Marie Nande's forgænger – en forfatterpræst, som i sin tid kunne skrive så fantastisk, at man mente han var ingen ringere end  den verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersen!

Den mulige sensation vokser. Støttet og inspireret af det gode samarbejde med byens borgere og Højrups Lokalhistoriske Forening fortsætter Anne Marie Nande Kraft og Eberhard Kraft undersøgelsen. Enhver, som er historisk interesseret, hjælper til og forsyner præstegården med gode råd. Det viser sig, at der er endnu flere overraskelser i vente – blandt andet at bogen i sin tid ikke kun er bestseller i Danmark, nej, selv i England og Tyskland.

H.C. Andersen, Anne Marie Nande Kraft

Denne eventyrdigter, Anne Marie Nande Kraft's forgænger, blev Højrup Kirkes præst – i sin tid forvekslet med H. C. Andersen

I anledning af de nyopdagede sammenhænge holder Anne Marie Nande Kraft en stor lokalhistorisk temagudstjeneste. Hun kan fortælle ting om sin forgænger Valdemar Thisted, som ingen sjæl nogensinde har hørt. Alle glæder sig over, at Højrup-præstens "breve" er blevet spredt og læst overalt i det protestantiske Europa – fra Wien i Østrig helt op til Loch Ness i England.

Det ypperligste, Højrup Kirke kan sige om sig selv i den forbindelse, er nu blevet sagt.

Tror man.

Sensationen bliver endnu større. Forsøgsvis har Anne Marie Nande kraft kontaktet danske antikvariater med særlig ekspertise i internationale bestsellere og 1800-tallet. Anbefalingen lyder: Træd i forbindelse med amerikanske eksperter i "rare books"!

Det er et skud i det blå. Fra Amerika meldes tilbage: Ja, Højrup-præstens europæiske bestseller "Breve fra Helvede" er også blevet udgivet i USA! Endda i selveste millionmetropolen New York!

Ingen har med egne øjne set de udenlandske udgaver. I Anne Marie Nande Kraft's navn sendes nu bestillinger ud til hele verden. Efter nogle dage – fra USA varer det mange lange uger – kommer de bestillte kostbarheder. Pludselig ligger beviserne på præstegårdens køkkenbord – synligt for alle.

Nu kunne man bladre i

  • den danske udgave "Breve fra Helvede" ("udgivne af M. Rowel, Kjøbenhavn forlagt af … Gad, 1867"),
  • den engelske udgave "Letters from Hell" ("By M. Rowel, London, 1866"),
  • den tyske udgave "Briefe aus der Hölle" ("von M. Rowel, 13. Auflage, Leipzig 1884"), og
  • den amerikanske udgave "Letters from Hell" ("given in English by L. W. J. S., New York 1885").
Anne Marie Nande Kraft, Højrup Kirke, Valdemar Thisted

Bestselleren, der blev skrevet af Anne Marie Nande Kraft's forgænger i Højrup Kirke og læst i hele verden. Den starter i Højrup Kirke, så udkommer den i Danmark, England, Tyskland, USA...